Efter at have set døden/mudderet i øjnene i Crocodile Cave, kunne min begejstring for en ny grotte ligge på et meget lille sted. Men Andreas kom på den smarte plan, at han kunne gå ind først og derefter fortælle (læs lyve) om hvor let det var at finde vej, og at grotten kun føltes lille pga hans ekstreme højde etc. Så vi tog afsted kl 8 i lejet longtail, for at komme inden charterturisterne i Speedos fra Ko Lanta. Andreas sejlede ind først, mens jeg passede børn i båden, og som aftalt kom han tilbage og fortalte, hvor let det var. Så jeg blev overtalt, og efter først at have bandet over Andreas' løgnagtighed og over, hvorvidt jeg skulle tage kajakken til højre eller venstre, alene inde i mørket, så vidste jeg at der kun var en vej - frem! Stilheden sænkede sig over grotten og jeg kunne glide majestætisk gennem tunnelen og ud i lyset på den anden side - i live vel at mærke. På vejen tilbage til havet kom de første grupper af larmende turister svømmende,klamrende til deres redningsveste. Men da gjorde det ikke noget, for nu havde jeg oplevet magien af Emerald Cave.
 |
| Med bankede hjerte, kommer pandelampen på |
 |
| På vej ind i mørket |
 |
| Andreas tog dette fine billede af smaragdsøen |
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar